Vores uber-chauffør i Dallas kunne slet ikke forstå, hvorfor vi ville til Odessa, Texas. Der er jo ingenting! Men vi ville gerne opleve tomme, gamle byer i det vestlige Texas, hvor der ikke kommer mange turister. Og det har vi i hvert fald gjort!
Vores første dag på roadtrippen gik til Odessa - en tur på 560 km med små pauser i byerne Ranger, Sweetwater og Snyder.
Ranger var vores første møde med "small town Texas", og der var koldt, blæsende og fuldstændigt øde. Vi mødte kun de lokale på en diner, og de overgloede os, mens vi drak vores filterkaffe til 6 kr.
Vi overnattede på et motorvejsmotel i Odessa, og næste dag tog vi ind til centrum. Det var dejligt vejr, så vi nød at gå rundt, og Allan fik taget en masse billeder. De fleste stop på denne del af turen har Allan udvalgt på forhånd. Han har brugt meget forberedelsestid hjemme i Danmark på at Google flotte gamle biografer, forladte tankstationer og gamle bygninger.
Der sker ikke en skid i downtown Odessa..
Odessa var dog stolte af deres kanin-rodeo (som dog ikke længere er tilladt, fordi det er synd for kaninerne..)
Fra Odessa kørte vi videre til Plainview, Texas med stop i Lamesa, Lubbock og Hale Center. Lubbock er en større by med et universitet, så der var unge mennesker og en tacos-restaurantkæde fra Austin. Vi var glade for gensynet - det er mærkeligt, at man så hurtigt kan savne noget genkendeligt.
Vi overnattede på et motel i Plainview - det var måske lige lovligt til den billige side.. Men Allan fik hyggesnakket med hotelmutter og han fik taget nogle gode billeder.
Vores motel i Plainview
Receptionen på vores motel..
En gigantisk tumble weed, der overfaldt Nina i Plainview.
Plainview er som alle de andre små byer - de ligner hinanden, så det er allerede lidt svært at skelne imellem dem, selvom vi lige har været der. De har alle store indfaldsveje med fastfood-restauranter og grimme benzintanke. Selve centrum er meget småt og består af et lille kvadratisk torv med "rådhuset" i midten. Bygningerne ligner noget fra en cowboyfilm, og der er ingen mennesker, men mange biler.
I dag blev det tid til at ramme Route 66, men vi ville lige et smut ind i New Mexico først. På vejen kom vi forbi Dimmit, Glenrio og San Jon (New Mexico). Vi kørte faktisk et stykke af den gamle Route 66 på vej derhen - det var en smadret grusvej, som var blevet glemt efter opførelsen af den nye vej. Herfra kørte vi øst på den "rigtige" Route 66 med stop i Adrian (som er midtpunktet for hele Route 66 fra Chicago til Californien) og Bushland, hvor en skør mand har sat nogle gamle Cadillacs ned i sin mark og ladet folk overmale dem med grafitti..
Grusvej/Den oprindelige Route 66.
Vi er nu på et rart motel i Amarillo, som er en større by langs Route 66. Her er vi blevet taget godt imod af de lokale ved vores besøg i butikker og spisested. Vi havde lidt naivt forestillet os, at de lokale i småbyerne ville have vist interesse eller i det mindste hilst på os, men Texanerne i de mindre byer er nok lidt mere tilbageholdende og afvisende, end vi havde troet. Vi tager det dog bare som en del af oplevelsen, og vi suger det hele til os. Hver dag føles som en uge, fordi vi kører så langt og ser så mange nye steder.
Køreturene går ellers nemt, for vejene er store og brede, og der er næsten ingen trafik. Landskabet er meget af tiden fladt og gult med masser af kvæg og kornsiloer. Vi fik dog også set en ægte prærie i dag - det var ligesom en cowboyfilm!
Jesus er overalt.
Nu fik vi skrevet en masse igen, men der er så meget at fortælle, når man først kommer i gang. I morgen kører vi højst sandsynligt mod Oklahoma City langs Route 66, og derfra syd mod et par byer i det østlige Texas og så ned til Louisiana.
Allan holder sig kørende på Monster-energi-kaffe-drik.
Seeees.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar