Forældrebesøg!

Dav bloggen

I dag har vi sendt Ninas forældre hjem til Danmark. Lidt sørgmodigt, for det har været så hyggeligt at have dem med på en lille del af vores rejse.

Vi havde et par dage sammen i Austin, hvor det meste af tiden gik med at vise dem vores favoritsteder. Det var sjovt at vise byen frem, og det gik op for os hvor hjemmevante vi var blevet.

Vi spiste bl.a. på den lokale diner og den lokale texmex-restaurant, vi så endnu en basketballkamp, genså universitetet (hvor Ninas mor havde været på efteruddannelse for 15 år siden!) og så tog vi på vores yndlings-honky-tonk-bar.

Der var dog stadig nogle nye seværdigheder, som vi havde gemt til besøget. Vi udforskede Texas Capital (Austin er jo statens hovedstad), hvor senatorer og statskongressen holder til. Bygningen er selvfølgelig den største af sin slags i USA. På Texas State Museum fik vi lært en masse om Texas' historie - det var ikke specielt kønt..

Allan og gode gamle George W.

Der blev heller ikke sparet på amerikaner-oplevelser de sidste par dage i Austin. Vi var bl.a. et smut forbi Allen's Boots, som sælger comboystøvler i lange baner. Og så fik vi stillet sulten i kæmpestore donuts med fyld.

Peanutbutter and jelly yderst til venstre og æble, cream cheese og cheddar øverst.. 

Sidst, men ikke mindst, fik Allan og Ninas far opfyldt deres største ønske: at skyde en gun. Vi hentede vores lejebil (som Nina/Conny er meget glad for), og kørte ud til en vaskeægte shooting range. De blev grundigt instrueret i deres valgte våben (en 9 mm Smith & Wesson-pistol), og blev endda tilbudt at skyde en AK-47 for 5 dollars ekstra.. Men det var alligevel lidt for voldsomt, så det takkede de nej til.

Allans finger kunne ikke tåle at lade pistolen..

Onsdag morgen sagde vi farvel til vores lille hus og kørte sydpå mod San Antonio. Nina skulle lige vænne sig til veje med 5 spor, men det gik fint.

På vej derned stoppede vi i Gruene, som er en lille, gammel by, der blev grundlagt af nogle tyske immigranter. De fleste huse er bevaret og meget fine, men ellers har amerikanske turister overrendt byen, så husene nu er butikker fyldt med souvenirs.

I San Antonio besøgte vi the Alamo, som er resterne af en fæstning. Her tabte Texas et slag til Mexico, lige inden det lykkedes Teaxs at blive uafhængige. Det er lidt pudsigt at hylde et sted, hvor man tabte så stort, men det er blevet et symbol på, at amerikanerne altid vender tilbage med fuld styrke. De er generelt meget stolte af stedet, selvom der ikke er meget originalt murværk tilbage og det i øvrigt ikke er ældre end fra 1836. Vi skulle øve os lidt på ikke at være nogle dømmende europæere..

The Alamo..

Og the Alamo's souvenir shop. 

San Antonio havde nogle flotte bygninger fra 1920'erne, men virkede ellers til at være en lidt "poleret" by. Vi gik langs the River Walk med restauranter og barer langs floden, men også mere rolige steder med tropiske planter og flotte huse.

Efter en frokost og gåtur kørte vi hen til vores Airbnb-hus, som lå bag en villa i et hyggeligt kvarter. Vejret var skønt, så vi satte os udenfor og nød en øl i solen, inden vi gjorde os klar til restaurantbesøg. Det var jo Valentines Day, så vi havde booket bord på en god italiensk restaurant, som lå i en gammel brandstation.

Der skal ikke mangle noget på Valentines Day..

Vi havde kun en enkelt overnatning i San Antonio, inden vi igen kørte nordpå mod Dallas. På vejen stoppede vi i Waco, hvor Allan fotograferede nogle øde gader, mens vi andre gik lidt rundt og tog på café.

Turen var ca. 400 km, så vi var lidt trætte, da vi nåede frem til Dallas og endnu en Airbnb-lejlighed. Vi hyggede os med at spise aftensmad hjemme og gik tidligt i seng. Fredag skulle vi nemlig se det vigtigste i Dallas: vejen hvor John F. Kennedy blev skudt og museet/bygningen, hvor Lee Harvey Oswald skød fra. Man har set billeder og videoer så mange gange, at det var underligt at stå på så historisk et sted. På museet blev man ledt igennem historien med audioguides, så man gik i sin egen verden og kunne opleve det hele i eget tempo. Vi endte med at bruge to timer derinde, fordi det var så fængende.

Bygningen, hvor Lee Harvey Oswald skød fra. Vinduet længst til højre på 5. sal.

Udsigt fra vinduet på etagen ovenover.

Vejen, hvor to krydser markerer skudene. Der blev flaget på halv pga. skoleskyderiet i Florida.

Efter en god frokost, hvor vi lige sundede os på historien, gik vi ind mod downtown Dallas med alle højhusene. Det føltes som en "rigtig" storby, men det tog alligevel kun 30 min. at gå igennem. Vi endte øst for downtown i kvarteret Deep Ellum, hvor vi kiggede på graffiti, hyggelige restauranter/barer og fik en god kop kaffe.

Moderne kunst i byen..

Om aftenen tog vi på en pub tæt på vores lejlighed. Vi gik igennem vores kvarter med klassiske amerikanske huse med front porches og store forhaver. Vi nød nogle lækre happy hour-drinks og god mad på vores sidste aften sammen.

Allan prøvede vegansk "Beyond meat"-kød.

I dag (lørdag) var som sagt afrejsedag for Ninas forældre. Vi kørte dem ud til lufthavnen og sagde hurtigt farvel, så den helt store tudescene ikke udfoldede sig. Det var lidt underligt at køre derfra alene, for nu havde vi jo lige nydt deres selskab. Men vi (Nina..) tog os sammen og kørte ud til en biograf, som Allan gerne ville fotografere, men som også var biografen, hvor Lee Harvey Oswald blev anholdt efter attentatet mod JFK. Biografen lå i et latinamerikansk kvarter, som vi ikke har oplevet før, så vi gik også lidt rundt i området.

Lee Harvey Oswald-grafitti

Vi glæder os til at komme afsted i morgen, hvor vi kører mod Odessa, Texas. Det bliver en uge rundt i Texas' små flækker - en helt anden måde at rejse på.

Det blev et langt blogindlæg, men der går ikke lige så mange dage, før vi opdaterer igen. Seeees.