Amerikanske billeder (.. og lidt tekst): 'MERICA! YEAH! GO HORNS!

Howdy bloggen

De sidste dages oplevelser har været ærkeamerikanske.

I tirsdags tog vi ud til the Texas Military Force Museum, som ligger på en aktiv militærbase. Det vidste vi ikke inden vi tog derud, så Google-maps drillede os lidt, men vi fandt frem til basens eneste indgang (efter 11. september må der kun være én samlet ind- og udgang på militærbaserne). Vi gik dog ikke mere end et par meter, inden en bil fyldt med unge soldater stoppede og spurgte om vi ville have et lift ind på basen, for det var åbenbart en lang gåtur. De snakkede ikke så meget, men satte os venligt af uden for museet. Selve museet var fyldt med tanks, våben og fly. Texas' militær har været udsendt i alle nyere krige, så der var masser af plancher og genstande fra de forskellige krige helt fra den amerikanske borgerkrig til "the war on terror". De virkede ret stolte af det hele..

Man kunne sidde i et ægte cockpit!

Vi begyndte at gå den lange tur mod udgangen, men Allan stoppede på vejen for at tage et billede af en basketballbane. Det skulle han ikke have gjort (Nina advarede ham..), for der kom en bil forbi, og den stoppede op og fik kontakt til Allan. Soldaten spurgte hvad han lavede, men høflige Allan fik hurtigt forklaret sig, og så var soldaten venlig igen - så vi fik endnu et lift. Vi snakkede med ham om museet, og soldaten fortalte, at hans ven "var derinde". Han fortalte, at hans vens hjelm var udstillet, fordi han havde været udsat for en vejsidebombe. Vennen døde under angrebet, og vores soldat-chauffør endte med at fortælle, at han faktisk selv havde været med under angrebet. Der kom krigen lige pludselig ret tæt på. Vi sagde tak for snakken og liftet, og så stod vi ellers ved busstoppet igen. Det var et surrealistisk besøg.

Billedet, som gav os (Allan) ballade

Hjelm og ødelagt panserglas fra angrebet, som vores soldatchauffør havde oplevet.

Vores nabo havde anbefalet, at vi besøgte President Lyndon B. Johnson-biblioteket, som også er et museum. Det gjorde vi onsdag, og det var overraskende spændende. Han var præsident i 60'erne og var ikke en folkevalgt præsident, fordi han blev indsat i timerne efter at John F. Kennedy blev myrdet. Ellers er han mest kendt for ikke at kunne afslutte Vietnamkrigen, men vi lærte en masse om alle de reformer han fik gennemført på 3,5 år; han forbedrede mange forhold for afroamerikanere og fattige.

En kopi af Det Ovale Kontor, men med de rigtige møbler fra Johnsons kontor.

Nina og hendes nye idol, LBJ.

God museumsshop.

Arkiverne på Johnson-biblioteket.

Nina hører lydklip fra Johnsons telefonsamtaler..

Og det har Obama også gjort!! Så har man vel nærmest mødt ham.

Om aftenen havde vi billetter til en kamp med Texas University's mandlige basketballhold. Det viste sig at være en ret intens omgang underholdning. Stadion var kæmpestort, og vi havde bestemt ikke regnet med, at college basketball var så stor en sport. Der var konstant underholdning på banen, når de ikke spillede: maskotter, cheerleadere, gymnaster, mountain bike-opvisning, publikumsdans, konkurrencer, t-shirt kanoner, fyrværkeri, flyvende ballon der sprøjtede lotterisedler ud, dj og ikke mindst et big band, som var i gang konstant. Underholdningen blev rullet ud på banen ved hver en lille pause i kampen. Vi var helt forpustede da vi gik derfra, men vi tog alligevel et smut over til baren Donn's Depot, som vi har besøgt tidligere. Denne gang spillede et band op til dans, så vi fik igen kigget på seje dansere.

Pizza inden kampen, sammen med alle de andre fans.

College football er i øvrigt endnu større end basketball - se lige deres kæmpe stadion.

Vi var trætte torsdag, så det blev bare til en hjemmedag, hvor vi fik ordnet lidt praktiske ting.

Valentine's Day er lige rundt om hjørnet, hvis man skulle være i tvivl.

Så blev det weekend, og vi skulle selvfølgelig ud og opleve nattelivet på den sidste fredag, inden vi tager herfra. Vi startede på en bar, som var indrettet som en victoriansk opiumshule i London. Det var vildt gennemført og de lavede nogle meget lækre cocktails. Da happy hour sluttede (og drinksene blev for dyre), smuttede vi videre til en bar/værtshus med billige øl og god stemning. Vi sluttede aftenen med en koncert på et sejt spillested, hvor 4 bands spillede. De sidste to bands havde vi set før, så vi tog hjem inden det sluttede. Der ventede os jo en stor dag lørdag, hvor Ninas forældre kom på besøg. Nu er der ikke mange dage til, at vi henter en bil og kører afsted fra Austin.