Tiden går for stærkt.

Yo bloggen

Pyh, vi kan snart ikke følge med længere. Vi er nu i Richmond, Virginia, som er det nordligste af Sydstaterne (lidt ligesom Christiansfeld er det nordligste Sønderjylland..).

Onsdag brugte vi i Charleston, South Carolina. Vi stod tidligt op for at køre ud til et flot, gammelt træ, Angel Oak Tree, som er kendt for.. at være gammelt, tror vi. Vi havde håbet på at få oplevelsen alene, men vi blev slemt skuffede, for der var allerede masser af mennesker og arbejdsfolk på den indhegnede (!) plads omkring træet. Idyllen var ikke lige tilstede, men til gengæld var der "det-må-du-ikke"-skilte og en gavebutik. 

Vi slugte skuffelsen med en god, fed morgenmad på en klassisk diner, inden vi tog videre til McLeod Plantation. Vi havde læst, at man fik en ærlig tour af plantagen og de barske vilkår, som slaver levede under. Og det skuffede heldigvis ikke! Vores tour guide startede med at "ødelægge" stedets umiddelbare charme - der var smukke live oak trees, et flot hovedhus med søjler og et view ned til den nærmeste flod. Men det hele blev tilføjet i 1930'erne, hvor plantagen ikke længere kunne overleve på landbrug, og i stedet måtte lokke turisterne til med "ægte" plantage-charme. Det var virkelig forfriskende, at vi endelig fik den rigtige historie i stedet for den polerede, falske udgave, som amerikanerne ellers er glade for at fortælle. Tour guiden endte med at trække paralleller mellem slavernes tid, 1960'ernes civil rights movement og nutidens institutionaliserede slaveri. Vi gav ham et stort bifald, men fornemmede også, at de andre (hvide) gæster følte sig en smule fornærmede..

Søjlerne på hovedbygningen blev tilføjet i 1930'erne, så det lignede en "rigtig" plantage.

Små huse, som slaverne boede i.

Charleston er en kystby, og vi ville igen ud og se på havet - så vi kørte til stranden Folly Beach. Strandbyen mindede lidt om Tybee Island i Savannah, men vi kørte helt ud til enden af stranden og gik en lang tur. Vi endte ude i spidsen af stranden, hvor vi så en delfin, et flot fyrtårn og nogle træer, der var blevet "ædt" af vandet.

Nina leder efter delfinen

Vi endte dagen med at gå rundt i Charleston by, hvor vi gik langs deres river waterfront, kiggede på pæne huse og historiske bygninger. 

Det gamle slavemarked i Charleston. Det er for sindssygt, at man har handlet med mennesker indtil slutningen af 1800-tallet, og at mange amerikanere ser sådan nogle bygninger som historisk charme.

Naturen omkring South Carolinas kyst er så flot - vandet går ind i landet og der er store områder med lavt vand og siv.

Torsdag kørte vi mod Myrtle Beach, South Carolina, hvor vi havde lejet en ferielejlighed med udsigt over Atlanterhavet. Indkørslen til Myrtle Beach er dækket med "beach gear"-butikker, kæderestauranter og grimme betonklodser med ferielejligheder. Vores bygning var også pænt ucharmerende, men udsigten var fantastisk! Vi blev budt velkommen af en delfin, og så gik vi en sen eftermiddagstur langs stranden og nød solnedgangen fra vores altan. 

Fredag stod vi op kl. 6.50 for at se solopgangen. Det var så flot og en dejlig rolig start på dagen. 

Vi tog os god tid (Nina fik en formiddagslur), og så tog vi ud for at spille minigolf - vi er blevet entusiaster. Der var en masse vilde minigolfbaner langs hovedvejen, og vi valgte en såkaldt "tropisk" variant med grotter, vandfald og grimme figurer af dyr. Allan vandt.. Vi gik også endnu en tur langs vandet, og ellers sad vi bare og gloede på udsigten og de mange flokke (!) af delfiner, som svømmede forbi. 

Minigolfbane..

Det var rart at komme helt ned i tempo, for lørdag havde vi den sidste lange køretur foran os. Vi havde håbet på at finde nogle flere interessante stop på vejen mod Washington DC, hvor vi skal aflevere bilen, men North Carolina og Virginia har ikke umiddelbart så meget at byde på. 

Vi besluttede os derfor for at tage en lang køretur for at besøge Richmond, Virginia, som eftersigende skulle have en stor hardcore/punk-musikkultur. Det viste sig at være en god idé! Vi ankom sidst på eftermiddagen til vores airbnb-overnatning i et kedeligt model-hus i en søvnig by lidt udenfor byen - men vores vært er meget sød og hjælpsom. Vi tog på mexicansk restaurant og hyggede os med at savne Austin, mens vi (Nina) drak frozen margharitas.

Richmond var hovedstad for Sydstaterne under borgerkrigen, så den er også historisk interessant. Vi besøgte Chimborazo Medical Museum, som fortalte historien om et kæmpe militærhospital under borgerkrigen. Heldigvis er de historiske begivenheder ikke lavet om til en forlystelsespark! Hele byen er så flot og velbevaret, så vi har gået rundt i gaderne og nydt flotte huse og brostensbelagte gader. 

Vi var bagefter på Virginia Museum of Fine Arts, hvor vi så lidt amerikansk kunst - entreen var endda gratis. Museet lå tæt på området Carytown, som vores Airbnb-vært havde anbefalet os. Carytown havde masser af vintagebutikker og restauranter, så vi spiste en god snasket frokost og gik i butikker.

Carytown

Foråret er også nået til Richmond - vi har dog kørt med foråret rundt, så det har heldigvis varet længe for os.

Næste stop var en pladeforretning, som specialiserede sig i hardcore/punk/metal-genrerne. Det endte med at være et vigtigt besøg, for Allan fandt sit bands album til salg derinde!! Bandet er støttet af et amerikansk pladeselskab, men det var alligevel første gang, at han havde fundet albummet i en rigtig butik herovre.

Der lå en stor, flot kirkegård tæt på pladeforretningen, så der gik vi en lille tur, inden vi travede igennem byen tilbage til bilen. 

Efter at have cruiset lidt rundt i downtown, som var virkelig flot, kørte vi ud til vores søvnige by, hvor vi spiste aftensmad på en retro diner. De havde dog en speciel menu med masser af veganske, sunde alternativer, så Nina fik en tiltrængt salat, mens Allan holdt sig til vores standard-diæt bestående af sandwich, pomfritter og sodavand. 

Nu er vi trætte og forpustede efter en periode med korte ophold en masse steder, så vi ser frem til Washington DC, hvor vi skal være de næste fem dage. Det bliver dog også lidt vemodigt, for det er samtidig et farvel til vores bil og road trip-livsstilen. Vi har lidt svært ved at forstå, at der stadig er ca. 7 uger tilbage af vores rejse - og at de 4 uger skal bruges i New York. Der er gang i den, men vi nyder det!