Vi er ved nå til vejs ende i Atlanta, inden vi kører 30 minutter østpå til en lille kunstnerby, hvor vi har lejet et hus i weekenden.
Vi har virkelig nydt byen og vores hus den sidste uges tid. Køreturen hertil var rigtigt flot, da vi kørte igennem Chattanooga-bjergene. Vi fik dog ikke taget nogle billeder, fordi vores bil er så beskidt, at man ikke kan tage ordentlige billeder ud af vinduet, siger Allan.. Desværre ramte vi myldretid, da vi endelig nærmede os Atlanta, så vi fik lige brugt en time ekstra i bilen. Der er jo biler overalt i USA, men denne by tager prisen! Der er mange små, interessante kvarterer spredt rundt om i byen, så man kører fra sit hjem til en restaurant i ét kvarter, for så at køre tværs over byen til desserten.. Downtown er derimod kun fyldt med turister og forretningsmænd. De europæiske storbyer er altså lidt nemmere at holde styr på!
En stor del af vores dage er derfor blevet brugt i bilen på jagt efter en parkeringsplads. Vi har nu også nået at opleve en masse.
Fredag tog vi til the High Museum of Art, som udstiller moderne kunst og fotokunst. Én af Allans store fotografidoler (Mark Steinmetz) havde en udstilling om Atlantas lufthavnsområde - det var virkelig fedt.
Kunst..
Bagefter kørte vi til et "Farmer's Market", som normalt er et nuttet lille madmarked med lokale grønthandlere. Vi fik noget af en overraskelse, da vi kørte ind på parkeringspladsen, som nærmest var på størrelse med Kolding Storcenters parkeringsplads! Det var et kæmpe indendørs marked med alverdens grøntsager, nødder, brød, frisklavet pasta osv. Nina smed en masse luksusting i kurven, men vi slap med 300 kr. for 3x aftensmad OG en flaske cava!
Høsten.
Vi nåede også at gå en eftermiddagstur rundt i vores kvarter Kirkwood, som ligger øst for downtown. Her er meget idyllisk med nuttede huse, kirker og legepladser. Allan spurgte en mand om lov til at tage et billede, fordi han sad så fint på bagsmækken af sin pick up truck, og de faldt selvfølgelig i snak. Han hed Steven og kom fra Holland, men han boede i Atlanta og anbefalede en masse interessante områder. Bl.a. gav han råd til, hvor Allan bedst kunne fotografere planten "kudzo", som oprindeligt er en japansk plante, som blev importeret i 1800-tallet. Det var dengang en fornem plante at have, og senere blev det anbefalet at bruge planten til forbedring af jordkvaliteten. Big mistake, for den spredte sig overalt pga. den skarpe sol og varmen, og den bliver nu kaldt "the vine that ate the South".
Kudzo overalt.
Vi havde en tiltrængt sløv weekend, hvor vi sov længe og tog småture til nogle andre kvarterer. Bl.a. besøgte vi East Atlanta Village og Five Points, som begge er alternative bydele med pladeforretninger, vintagebutikker, kaffebarer og vegetarrestauranter. Det har været skønt at shoppe, spise og kigge på mennesker.
Mandag var overskyet, så solen vækkede os ikke - vi sov til kl. 11.. Vi er dog også blevet lidt forvirrede af skift i tidszone OG det amerikanske skift til sommertid.
Nina tog "behind the scenes" på CNN's hovedkvarter, mens Allan gik rundt i Downtown på jagt efter gode billeder. Omvisningen på CNN var meget interessant, og man fik lov til at komme helt tæt på studierne og journalisterne.
Rulletrappetur op til rundvisningen.
Rulletrappen nedefra - verdens længste frithængende rulletrappe.. 8 etager, puha!
Vi mødtes bagefter og gik en tur rundt i Centennial Park, som blev bygget under OL i Atlanta i 1996. Byen bærer stadig præg af, at den har været vært til OL - bl.a. er det offentlige transportsystem ret effektivt, set ud fra amerikanske standarder. Men Nina har vænnet sig til bilen, så hun gider ikke gå eller tage offentlig transport.. Skide amerikaner. Vi kørte også et smut forbi et madmarked, der mindede om Torvehallerne, hvor vi fik en lækker frokost.
Om aftenen tog vi i en drive in-biograf, som blev anbefalet af Allans fotomodel Steven. Man skulle vælge ét af aftenens tre filmpar, så man fik to film til én pris. Det kostede kun 60 kr. pr. person, og så kunne man ellers tage sine egne snacks og sodavand med. Vi parkerede på en skråning, lænede sæderne tilbage og hyggede os med at kunne snakke, grine højt og spise alt for mange snacks, mens lyden kom ud af bilradioen (som åbenbart har surround-agtig lyd!). Vi var dog lidt trætte efter første film, så vi blev kun til filmen Gringo og kørte ellers tilfredse hjem.
Kunstfoto
Turistfoto
Eneste minus ved drive in: Sour cream and onion chips og popcorn lugter i en indelukket bil..
Tirsdag fik vi en god, fed morgenmad på en old school-åbent 24 timer i døgnet-diner, inden vi tog på hvert vores eventyr.
Nina kørte en halv time vest for byen ud til et naturområde, som hedder Sweetwater Creek State Park. Det var den perfekte kombination af øde natur og populært vandrested, så det var intet problem at gå alene. Der var så flot, og det var tiltrængt med en naturoplevelse væk fra bilerne. Det blev dog hurtigt erstattet med en motorvejstur tværs igennem byen for at hente Allan, som var træt i benene efter at have gået 8 km rundt i Sydøst Atlanta. Bagefter kørte vi hen til et område omkring lufthavnen, hvor der voksede masser af kudzo og flyene fløj lavt over husene.
En gammel tekstilfabrik, som blev brændt ned under borgerkrigen.
Billede fra Allans foto-tur.
Vores hus.
Vores nabo fortalte, at dette hus normalt er så smukt, men at filmholdet har betalt mange penge for at gøre det "grimt" til filmen.
I går var den helt store turistdag, hvor vi fik set alle de seværdigheder, som vi kunne nå presse ind den sidste dag. Vi startede hos World of Coca Cola, som egentlig bare var én stor reklame. Vi blev overdynget med den klassiske Coca Cola-markedsføring, hvor colaen er en del af alle store følelser og oplevelser. Der var videoer af en Afghanistan-veteran, som forenes med sin familie, en forlovelse i en luftballon osv. og de sluttede alle med en god tår cola.. Vi var ved at gå godt kolde i følelsespornoen, da vi nåede til den fedeste afdeling; smagsprøverne! De havde "stationer" af sodavandsautomater opdelt efter verdens kontinenter, så vi fik bl.a. smagt mærkelige sodavand fra Nigeria, Sydkorea og Peru. Man kunne også blande sin helt egen sodavand - ligesom da vi var små børn og blandede Fanta og Cola. Her kunne man bare bruge 50 forskellige sodavand!
Der var mange mennesker..
Stationerne med sodavand.
Bland-selv-sodavand.
Efter over en liters indtagelse af sodavand trængte vi til lidt motion, så vi gik hen til et stort, flot teater, som er ét af de ældste teatre i Atlanta. Teatret var det første i byen, som tillod sorte amerikanere blandt publikum.
Bagsiden af teatret i en spøjs mellemøstlig byggestil, som man ellers ikke ser herovre..
Vi spiste frokost på en god thai-vegansk restaurant i et forsøg på at komme os over sodavandschokket, men det virkede ikke helt. Så vi gik endnu en lang tur gennem downtown ud til Martin Luther Kings barndomshjem. Der var rift om rundvisningsbilletterne, så vi nøjedes med at kigge udefra. Der var heldigvis en del info på skilte rundt om i kvarteret, så vi fik alligevel en fornemmelse af historien.
Vi var også et smut forbi motorvejsbroen Jackson Bridge, som havde den flotteste udsigt over downtown - og så er den åbenbart kendt fra en ikonisk scene i TV-serien Walking Dead.
Udsigt fra Jackson Bridge
Udsigt fra en anden bro kl. 14 om eftermiddagen.. Der er allerede mange biler.
Aftensmaden stod på frysepizza (Allans yndlingsret), for vi skulle hurtigt videre til en koncert med bandet Soft Kill. Spillestedet var både en restaurant, bar og et spillested - og man måtte ryge overalt.. Vi forstår ikke helt de amerikanske regler på det område. Det var en god koncert, men nøj hvor har amerikanerne ikke travlt med at komme ædru hjem på en onsdag aften.. Det havde vi dog, for i dag skal vi ud og nyde noget natur, inden vi tager videre til Pine Lake og vores næste Airbnb-hus.
Det var alt for nu. Ses næste gang, bloggen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar